---
title: "Driftsassistent søges"
description: "Vi søger en driftsassistent"
date: "2026-10-09"
created: "2026-10-09"
---

[Hjem](https://billund-varme.dk/)

                    [Nyheder](https://billund-varme.dk/nyheder)

                [Driftsassistent søges](https://billund-varme.dk/nyheder/driftsassistent-soeges)

# Driftsassistent søges

Vil du være med til at sikre stabil varmeforsyning til Billunds borgere og virksomheder?

Hos Billund Varmeværk søger vi en engageret og løsningsorienteret driftsassistent, som trives med tekniske udfordringer og ønsker en alsidig hverdag med ansvar og frihed.

Vi har de sidste år idriftsat nye produktionsanlæg (læs mere her [www.billund-varme.dk](http://www.billund-varme.dk/)), hvor vi søger at optimere, automatisere og digitalisere hvor det giver mening. Vi opretholder en meget grøn profil, ved at producere langt størstedelen på vores nye varmepumpe og elkedler. Derfor forventer vi, at du har en teknisk baggrund som procestekniker, elektriker, industrioperatør, automatiktekniker, smed eller lignende. Det vigtigste er dog din tilgang til arbejdet.

Hvem er du?

Du er først og fremmest en god kollega, der bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet. Du har naturlig interesse for tekniske processer og motiveres af at forstå sammenhænge, finde årsager, forbedringer og løsninger.

Vi lægger især vægt på, at du:

Er en holdspiller med en positiv og ansvarlig tilgang.
Har god procesforståelse eller lyst til at tilegne dig den.
Er systematisk og dygtig til fejludredning, og bevarer overblikket i pressede situationer

Dine opgaver

Som driftsassistent bliver du en del af den daglige drift og vedligeholdelse på vores produktionsanlæg og tekniske installationer. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Drift, overvågning og optimering af driftsprocesser.
Fejlfinding på anlæg, installationer og tekniske systemer.
Vedligehold på diverse anlæg.
Håndtering af brændsel og mineralprodukter

Vi tilbyder

En spændende og afvekslende hverdag i en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, ordentlighed og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.
Derudover tilbyder vi:
En selvstændig stilling med ansvar og indflydelse.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
Grundig oplæring i vores anlæg og processer.

Vagtordning

Stillingen indgår i værkets vagtordning, hvor du har tilkaldevagt cirka hver 4. uge. Derfor er det et krav, at du bor inden for 15 min. kørsel fra Billund.

Er du vores nye kollega?

Hvis du kan se dig selv i rollen som driftsassistent hos Billund Varmeværk, ser vi frem til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Driftschef Henrik Søgaard på 92 92 95 85, og eller læse om vores setup på [www.billund-varme.dk](http://www.billund-varme.dk/).

Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke med at søge.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
